Trekking in Nepal

Everest base camp trekket var en fantastisk oplevelse. Ruten, naturen, kulturen og alle historierne der er knyttet til det legendariske Mount Everest. Min søster og jeg var slet ikke forberedt på at vi ville blive så meget blæst bagover af denne fantastiske rejse.
Vi fandt My Everest Trip på internettet og bookede turen via hjemmesiden, det var utrolig enkelt og vi havde under hele processen en god dialog med ejeren af bureauet, så vi hele tiden var opdateret og kunne stille alle de spørgsmål der meldte sig.
Bureauet bruger kun certificerede guider og forsikrede portere, hvilket giver en stor tryghed. I det hele taget er nepaleserne utrolig venlige og servicemindede og vi kan ikke sætte en finger på den service der blev ydet os under hele vores ophold i Nepal, ikke kun på selve trekket, men også både før og efter.
Trekket var godt tilrettelagt, dagene planlagt så sikkerheden altid var i højsædet og vores guide var virkelig dygtig til sit arbejde.
At vandre i Himalaya er en oplevelse for livet. Dagene er fulde af indtryk fra de smukke omgivelser, men i høj grad også en indre rejse, hvor man virkelig kommer til at tænke over livet og hvad der har betydning, det var helt utroligt som vi rykkede os mentalt. Den nepalesiske tilgang til livet smitter af på én og som dagene gik, blev vi bedre og bedre til at være til stede i nuet og takle små forhindringer når de dukkede op.
En stor tak skal lyde til bureauet for at give os denne fantastiske oplevelse og vi giver dem vores varmeste anbefalinger